”Det ubevidste taler med!
Måden, vi omgås hinanden på, spiller langt mere ind på vores psykiske arbejdsmiljø end vi umiddelbart tror. ”Vi bliver vores omgivelser” og hvis vores omgivelser er fyldt med stress og negative energier, vil vi blive påvirket langt mere end vi tror.”
Gennem egne oplevelser vil jeg fortælle om fænomenet stress og psykisk arbejdsmiljø. Gennem min mangeårige erfaring som skuespiller, instruktør, højskolelærer og leder, indkredser jeg de negative og positive faktorer, der ligger i stress. Hvordan spiller samfund, arbejdspladser og den ”alvorspsykologi” som ligger til grund for vores måde at tænke på, ind i vores hverdag. Hvordan kan vi med små virkemidler i dagligdagen gøre vores arbejdsmiljø bedre at færdes i.